Viser opslag med etiketten lejlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lejlighed. Vis alle opslag

mandag den 1. februar 2021

Afslutninger... og fortsættelser


Mor kunne have holdt 97 års fødselsdag i dag.

Jeg tændte lys og tænkte på hende i morges.


Og var taknemlig for alt.

Også for de smukke blomster, der stod ved min dør.
En hilsen med tanker til mig og min lille flok lige i dag.


Det var også dagen, hvor jeg afleverede nøglerne til mors lejlighed..
Den var rengjort og klargjort af Alfa service, som også havde flyttet for mig tidligere.

En opgave jeg valgte at betale mig fra. 
Der var ikke energi til endnu en oprydning/rengøring!


Da jeg forlod stedet holdt tømreren klar.
Lejligheden skulle renoveres og have nyt køkken.
Livet fortsætter...


Sidst på eftermiddagen besøgte jeg kirkegården.

Satte lys hos Erik


Og lagde en buket og satte lys hos mor og far.


I baggrunden kunne jeg høre ungerne på kælkebakken lige uden for kirkegårdslågen.

Leg og latter.

Kælketure og kolde kinder.

Livet går videre....

lørdag den 10. oktober 2020

Ønskebolig!!!

YES!

Jeg har jo søgt om en anden lejlighed, selv om jeg har været så glad for, at jeg fik den nuværende, da huset blev solgt.

Men den indvendige trappe er upraktisk, jeg savner egen vaskesøjle og en lukket altan.


Nu har jeg skrevet under på lejekontrakt til 4 værelses på Skovgårdsvej.


Ønskebolig.

Reelle rum.
Lyse og indbydende.
Parketgulve.

Der er en dejlig lukket altan.
Der er lækkert køkken med HTH.
Badeværelsesmøbel med håndvask i.
Vaskesøjle med vask og tumbler.



Udvendig trappegang og elevator.



For enden af svalegangen, så kun indgang og badeværelses vindues vender ud til svalegangen.

Køkken og soveværelsesvinduer er uden for gelænderet...

Jeg var henne og se lejligheden i går.
Jeg glæder mig til at flytte!





torsdag den 23. april 2020

Solskinstur... og eftertanke...

I går var jeg på udflugt sammen med mor.
Det gode vejr lokkede og skulle da bruge til nogle gode opleverlser her under coronakrisens mange begrænsninger.

Vi kørte ud til Thorsminde og heldigvis var ishuset åbent.
Så jeg kunne give mor den soft ice jeg snød hende for i Skagen sidste år!

Kø kulturen fungerer fint herude.
En af gangen i huset og 2 m afstand mellem de ventende.

Åhhh.. den is var god.
Jeg havde lige tørret mig om mulen og konstateret, at jeg ikke kunne spise is uden at det fordelte sig i hele krydderen...
Impulsivt tog jeg selfie af os og kunne så grine sammen med mor... for det kunne hun tydeligvis heller ikke.

Vi kørte nordover og op til Lemvig. Ud over Gjellerodde med udsigt til Cheminova, Thyborøn og Agger... og ned til byen.
Langs havnen og op ad Østerbjerg ud til vejen gennem Nr Nissum.
Der er så kønt med udsigten over Limfjorden. Længere henne ser man Toftum Bjerge og Oddesundbroen. Fra Humlum gik det lige hjem.
Der var ikke plads til flere indtryk!

Vi havde startet vores tur med at se min lejlighed.

Mor klarede trapperne op til køkken/alrum.
Der er 12 trin ....

Så hun fik set det hele og var så glad for at jeg havde fået den nye bolig... når en gang jeg får solgt huset.

Vi var også på kirkegården med en buket fra haven til Erik og far.
Underligt at stå der sammen med mor...

Det er jo ikke ret længe siden Erik gik bort..
Der er sket så meget... og jeg synes det er en udfordring at finde sig selv.. at finde fodfæste..
På mine indlæg kan I se, at jeg samler på gode oplevelser og gode stunder.
De skal være modvægt til de tunge timer. Jeg synes, jeg har så let til tårer lige nu.
De fleste dage går tiden og jeg fordyber i broderiet p.t.
For min koncentration er udfordret. Og hukommelsen...
Nok en almindelig konsekvens af situationen.
Men det er møgirriterende!
Jeg længes efter overskud til at designe igen, strikke noget med udfordringer i.

Der kommer gode tider igen... til os alle.
Det var bare lige et hjertesuk.


onsdag den 1. april 2020

Byttepost og flytteplanlægning

Jeg sover ikke for godt..
og det kan være svært at komme i gang om morgenen.

Men i dag kom jeg da godt fra start med blomster og levende lys.

Blomsterne plukkede jeg i går; det skulle hjælpe med planter og blomster på bordet ved husfremvisning.

Det håber jeg!
Men huset blev nu ikke solgt...
Jeg er lige så bekymret som alle andre både købere og sælgere...
Jeg håber bare...
Mens huset blev vist frem kørte jeg en tur ad alternative ruter op til Oddesund og retur.

En smuk tur.
Frisk vind, bølger og en dramatisk himmel.

Mens tiden går... indendøre...
er jeg begyndt at planlægge flytning.
Hvilke møbler skal stå hvor..

Der er målt ud og regnet om og tegnet op
og klippet ud...

Jørgen Clevin light!

Jeg har lavet flere planer..
Taget foto og printet ud, så jeg kan sammenligne og vurdere..

Soveværelset bliver til kombi sove og krearum.

Gæsteværelset blive til kontor.med en seng...

Stue/alrum med køkken langs endevæggen
er en udfordring.
Hvilke møbler skal med og hvilke skal ud.

Arvestykkerne eller sofaen eller...

Det bliver sofaen!

I dag lå der en pakke i postkassen
Det var fra Helle.

Da jeg var på outlet hos Georg Jensen i Kolding købte jeg servietter og troede der var mørkeblå...
de var koksgrå.
Helle var der med det samme; "ska' vi bytt'? Jeg har nogle mørkeblå fra mit outlet...."
Gerne...

De kom i dag...

Sammen med en super sød gave.

Broderi fra Ønskefeen med ord til Strikkerens nødvendigheder...
Den glæder jeg mig til at brodere, når min verden falder mere til ro.

Der lå også en "snøre". Sådan et hult plastrør til at sætte på rundpinden og trække f.x. ærmemaskerne over på, så de hviler der.
Smart...
Det skal prøves af...