lørdag den 6. maj 2017

På tur. Dag 3. Onsdag. Vadehavscentret og Ribe.

Vi startede dagens tur med at køre til Bredebro og kigge hos Ecco Shop og Outlet.
Det ligger på Toosbuys Torv. Jeg købte et par Ecco cool med 30% rabat.

Herfra kørte vi ud til det nye Vadehavscenter.

Denne gang havde jeg medbragt mine hørebøffer, så jeg kunne udelukke støjende personer og dårlig akustik!

Det viste sig at være en god ide.
De ivrige skolebørn var ikke stille!

Kigkasserne er til forskellige "højder" og så kan man blive nødt til at bruge et trin for at nå op!

De mange fugle i vadehavet er vist med akvareltegninger og man kan lytte til beskrivelser af fuglelivet.
Så får man indtryk af larmen i en flok!
Heldigvis er det også tekstet for dem/os, der ikke kan bruge de hovedtelefoner..

I et rum var opsat en kunstinstallation (hedder det sådan?), der gav indtryk af fugleflokken, der lettede til sort sol.

Skærmen nederst viste film af fuglene og når de lettede, flyttede lysglimtene op via glaspladerne som flimmeret af fugle i flugt.
Det var ret fascinerende.

Fin måde at vise hvordan snegle/muslinger ligger nede i sandbunden.

Fugle og fugleliv er vist med plancher, æg, figurer...

Mikroskopets måde at vise forskellige elementer er også spændende.
På knapperne kan man zoome ind/ud og fokusere...

Tænk at en krabbes ben ser sådan ud!

Da vi kørte mod Ribe, kunne vi se skolebørnene på bussen til Mandø. Alle skulle vist sidde på øverste dæk!

Vi parkerede nede ved Vandrerhjemmet og gik over broen og op til gågaden.

Vi var blevet sultne og fandt ind på Weis' Stue.

Spændende omgivelser.
God mad!

Med kig over til Domkirken.

Domkirken skulle også besøges...

Den smukke plads omkring kirken skaber et eget rum og der foregår tit noget...

Her er sat lys til minde om befrielsen....

Hvad man synes om Carl Henning Pedersen er en smags sag!

Her ligger de gamle messehageler, bl.a. Brorsons, og de smukke nye messehageler er designet af Puk Lippmann i 2009/2010.

Igen et stykke kunsthåndværk med nål og tråd.

Bag kirken er en statue af Ansgar...
...i moderne fortolkning.

Overfor er Kannikegården. En ny bygning, der rummer menighedsråd og kirkekontorer.

I bygningens "kælder"/den ene ende er der rester af et tidligere kannikeklosters spisesal (refektorie). 
Klosteret brændte i 1176, og ruinen anses for at være noget af det ældste teglstensbyggeri i Danmark.
Vi slentrede videre...
Dagen var fløjet og tiden gået..

Planerne om Kunstmuseum og Vikingernes museum blev udskudt til en anden tur...

Vi omsatte dem til en luksusjordbærtærte købt hos Pompei.
Den skulle vi hjem og have til en sen eftermiddagskaffe.
Ihhhh... den smagte godt!

Kolding by Night!

Jeg skulle jo eksperimentere med mit nye kamera.

Næsten alle billederne fra turen er taget med mit Canon. Jeg er rigtig glad for det. 
Dagens skilt!

fredag den 5. maj 2017

På tur. Dag 2. Tirsdag. Haderslev og Christiansfeld

Vi lod vejrudsigten bestemme, hvor vi skulle hen.
Og den så bedst ud på østkysten.
Hvor stod alt lysegrønt og skønt.
Rapsmarkerne var begyndt at springe ud og nogle steder stod de lysende gule.

Vi trillede til Haderslev og parkerede.

Slentrede op ad gågaden.
Der er et godt udvalg af forretninger.

Og et hyggeligt miljø med de gamle huse.

Der er flere smøger som fører ned til P-pladsen.

Vi nåede op til Domkirken.

Den er lidt klemt inde mellem husene...

Jeg blev meget overrasket over kontrasten mellem det ydre og det indre.

Hovedindtrykket er LYS!
Høje himmelstræbende linjer.
Enkelt og smukt.

En gruppe soldater var inde og forberede deres del af gudstjenesten d. 5. maj.

Kirkerummet er nok det nærmeste vi på dansk kommer en gotisk katedral. Hvælvingerne er ca. 22 meter høje og de store korvinduer er 16 meter høje. Det giver en utrolig smuk lysvirkning ind i det slanke, hvide kirkerum med de mange søjler. De høje korhvælvinger støttes udvendig af Danmarks eneste middelalderlige stræbebuer.

Dronning Margrethe har designet i alt 4 antependier (alterbordsforsider) og fire tilhørende messehageler i de liturgiske farver. 

De blev taget i brug første søndag i advent i 1987.


Smukke broderier i petit point og guldtråde med nedlagt syning.

Frokosten blev indtaget hos Papas Café.
Jeg valgte Brunch og de andre noget laks.

De var lækkert og veltilberedt.

Fra Haderslev gik turen til Christiansfeld.
Byen er udnævnt til Unesco Verdensarv



Vi startede i turistinformationen i Søstrehuset.

Gik over torvet til Salshuset.

En overraskende stor bygning...

Når der står nogen foran...

Indvendigt er Salshuset usædvanlig enkelt og nøjsomt indrettet med hvid som den dominerende farve. Salen er det største kirkerum i Danmark uden bærende søjler.
Gulvet ligger i samme niveau som terrænet på kirkepladsen, for at symbolisere, at kirken er ligestillet med det jordiske liv udenfor.
Salen kan rummet 1000 personer.


Salshuset er nyrenoveret.
Den 1. april 2016 lukkede Brødremenighedens kirke således, at et anseeligt restaureringsarbejde kunne påbegynde. Ved restaureringen i 1973, valgte maleren at pensle plastikmaling ud over de gamle kalkede vægge og lofter. Men den går ikke på gamle fredede bygninger. Derfor skulle plastikmalingen fjernes og kalkes på ny således, at kirken kunne blive bragt tilbage til sin oprindelige stand.
Der er stager til levende lys langs væggene.


Fra loftet hænger smukke kroner.


Vi fortsatte ned ad gaden og gik ad Kirkegårdsallé til Gudsageren.


Gudsageren, der er Brødremenighedens kirkegård, blev grundlagt i 1773 og indviet den 2. april 1774.
Den første, som blev begravet, var en lille dreng, som døde undervejs på sørejsen med sine forældre fra Zeist i Holland. 
Gudsageren er indrettet med alléer af lindetræer og stier.
 Brødrene begraves mod vest og Søstrene mod øst, dermed findes ingen familiegravsteder. Stenene har ens udtryk, hvad der symboliserer menighedens lighed også efter døden. 
Over indgangsporten står på sydsiden "Det såes i Forkrænkelighed" og på nordsiden "Det oprejses i Uforkrænkelighed", hvilket vil sige, at livet skabes i forgængelighed, men oprejses i uforgængelighed.
Et smukt, fredfyldt sted.
Vi vendte tilbage til Søstrehuset.
Huset er de seneste år renoveret og rummer i dag  "Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus" med Christiansfeld Centret, Brødremenighedens Museum og Arkiv, Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv, Brødremenighedens Danske Mission, Stjernebutikken og Kolding Musikskoles afdeling i Christiansfeld. 
Det er muligt at besøge korsal og musikudstilling i Søstrehuet i Christiansfeld Centrets åbningstid.
Korsalen benyttedes ofte i vinterperioden.

Også her er det enkelt og lyst.
De flotte plankegulve er sandstrøede.
En speciel og uvant fornemmelse at gå på sand inden døre.
Vi kiggede da også vinduer hos butikkerne.
I en tøjbutik stod flere skilte... 
Jeg kunne ikke stå for den første her!


Vi sluttede rundturen i Christiansfeld med kaffe og honningkage i Caféen.
Det gjorde godt, for der blæste en skarp vind ned gennem gaderne.

Retur til vores lejlighed og hygge med snak over aftensmaden og derefter læsning, krydsord, billedredigering....

torsdag den 4. maj 2017

På tur! Dag 1. Mandag. Jelling.

Jeg har nydt nogle dage sammen med mine veninder.
Denne gang gik turen først til Jelling.


Først gik vi rundt inde på museet.

Der var plads til at kigge/lytte/prøve....
Det er spændende, når man kan se det i eget tempo!

Frokosten indtog vi hos Sejd.

En enkel og hyggelig lille café.

Jelling området er blevet Unesco verdensarv,
Haralds storslåede anlæg er blevet markeret med hvide søjler og man kan gå rundt ad stierne og virkelig fornemme hvor enormt et bygningsværk det har været.

Der er fundet spor efter tre langhuse.

De er markeret med de hvide betonflader.
Det har været nogle majestætiske huse...

Det var en meget forblæst gåtur!

Skibssætningen er også imponerende.

De skråtstillede plader er for de steder man fandt de resterende sten fra den gang...

Vi var også inde i kirken.

Jeg holder meget af det smukke enkle rum.

Vi havde booket en lejlighed hos Kolding Byferie/Kolding Hotel Apartments.

Det ligger lige neden for Koldinghus med udsigt til søen fra nogle af boligerne...
Det er noget snørklet at finder der ind og vejarbejdet i centrum gjorde det ikke nemmere!

Vi boede godt. Havde hver sit værelse.
Jeg fik dobbeltsengen; de andre mente, at jeg havde brug for at flade ud efter at kørt hele vejen! 

Man føler sig da velkommen med sådan en besked på sengen...


Eneste anke vi havde, var akustikken i opholdsrummet. Den efterklang gjorde det anstrengende at kommunikere.
Det ville være rigtig godt med nogen lyddæmpende akustikplader på vægge/lofter.