Viser opslag med etiketten oktober. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten oktober. Vis alle opslag

fredag den 22. oktober 2021

Zipper Sweater endelig....


Jeg skrev om den i juni og juli måned!
Spørg mig ikke, hvorfor den har ligget så længe og ventet på montering..
Det ligner ikke mig!
Måske fordi det var sommer ... og varmt...

Det er det ikke længere og trøjen blev hevet op af kurven.
Nu skulle det være .

Jeg så monteringsvideoen på PetiteKnits side.
Fandt ritråd og sytråde frem...
Startede med at sy belægningen fast.
Jeg delte uldtråden i 2 dele. Det gik fint med at sy med det.


Derefter koncentreret arbejde med lynlåsen.
Og knappenåle..

De giver et anstrengt ansigtsudtryk, når der testes...
Men jeg syntes, det sad pænt.


Først riede jeg lynlåsen fast på forstykket.
Syede et stop omkring tappene på lynlåsen.

Derefter forsigtig syning gennem belægning, lynlås og forstykke.

Til sidst blev lynlåsens snipper klippet af, så enden kunne gemmes bag belægningen.


Trods omhu, ville lynlåsen fange uldgarnet.
Så jeg syede en blød kastesøm for at beskytte kanterne.

Det hele tog nogle timer!


Men nu har jeg en god varm trøje til traveture...
og dage, hvor man bare trænger til varme!


Den blev testet med en gåtur mellem bygerne..


Vejret et mega omskifteligt.
Oktober vejr!


Fra sol til regn på få minutter.
Jeg kunne stå og se på at regnen kom ind mod mig...

Jeg havde dog tørvejr på gåturen.

Læ gennem den lille lund bag blokkene.
For det blæste i trækronerne..


Solstrejf langs omfartsvejen.


De sidste roser...


Der var tryk på vandet efter sluserne ved Vandkraftsøen.


Sol og skyer....

Hjem til en kop varm kaffe!

torsdag den 10. oktober 2019

Øjebliksbilleder i oktober...

En gåtur i tørvejr.

Nedfaldsfrugt og de sidste hybenroser.

Det knaser under fødderne.

Der er masser af bog og agern på stierne.

På gangbroerne ligger de blødt på mosset..


I en have står en BLÅ hortensia, som jeg nyder farvespillet i.
Fra sommerens intense blå er den nu blegnet til lys blå over i sandfarvet..

Hjemme i min egen have er der kun få blomster.
Men når solen kommer på besøg lyser de op...

Geranien uden for vinduet har blomstret og glædet øjet.
Høstanemonen holdt stand omme bag buskene.
Den gule valmue sår sig selv...
Ærteblomster i højbedet. Sent sået, giver sen blomstring. Det var et eksperiment.
Konklusion: Højbedet fungerer efter hensigten. 😊

Under egetræerne blev græsplænen udvidet og Høsttidløs /nøgen jomfru bryder op gennem plænen. Den tunge regn har væltet dem..

De små sommerfuglebuske gav antydning af næste års glæder. Den lilla her er mest standhaftig...

De japanske kvæder blomstrede i foråret og det kom der tre frugter ud af!

Jeg er fascineret af, hvor fint frøene er monteret inde i kernehuset.
Jeg nåede lige min lille fotorundtur...
Så kom regnen igen.
Vi får nogle hidsige byger...

Erik målte 34mm i regnmåleren her til morgen.

I tirsdags tog vi på en impulsiv udflugt til Thorsminde.

Vi holder begge så meget af at komme ud til havet.

Havnecafeen har fået nye folk ind.

Så denne gang valgte Erik en ribbenstegssandwich og jeg fik en med kylling.

En rigtig dejlig tur.
Det gør godt at få nye indtryk på nethinden.

Så må vi tage en hviledag næste dag....

tirsdag den 17. oktober 2017

Gåtur i den lave eftermiddagssol

Det var godt nok i går...
Men det bliver billederne jo ikke ringere af!

Der står de flotteste træer langs vejen i boligområdet hos os.

Og buske med efterårspangfarver langs stisystemet.

I græsset blander vissent løv sig med solskinsglade bellis.

Og der knaser under skoene af de mange agern, der er faldet ned på stien...

Mon det er et godt oldenår?

Der er også slåen på buskene...

Nok til både saft og snaps!

Jeg nød bare synet af det hele....

mandag den 2. oktober 2017

Efterår... skønhed og melankoli.

Der har været stille her ...

Når livets skrøbelighed trænger sig på, er det svært at finde ord.
Det er svært at finde fodfæste...
Der går mange tanker gennem hovedet.

Storådalen er et godt sted at sidde og filosofere.

Og på gåturen kan jeg nyde naturens skønhed .

Det går fremad med mor.
Hun klarer igen sig selv med vask og påklædning.
Klarer madlavning; får "madpakker" til at varme fra os...
Vi kører over til købmanden og så kan hun selv tage de varer hun har på huskesedlen.

Storvasken klarer jeg, klatvasken klarer mor.

Viljen til "kan selv" vokser i takt med at mobiliteten bliver bedre.
Det er dejligt at se.


Det svære er, at jeg jo indser, at vi ikke lever evigt.
Det ved vi... men jeg tror, at der indeni os er et lille barn, der ikke vil se det...

Man bliver ældre... voksen... og måske så heldig at blive ældre, før man skal acceptere at ens forældre ikke altid er her.

Jeg har været priviligeret at have mine forældre, til jeg blev voksen...
Far sov ind i 1999, pludselig, uden forvarsel eller sygdom.

Jeg måtte fortælle mor, at jeg skulle til bisættelse...
"Ja, den vej skal vi jo alle.." sagde hun."
Ja... det er mere måden, vi grubler over...
"Ja, jeg håber, det sker lige som med far (min far)... Jeg vil så nødig ende som bedstemor (hendes mor). Det var så trist at se hende så dement."

Vi tager en lille alvorlig snak, når det falder for.
Hun har også fortalt om sine yndlingssalmer.

Og hver gang går der en splint af mit hjerte.

En trist og våd September er slut.
Det har rusket og regnet....

Vi har taget hul på oktober og efteråret..

Vi kryber i ly og venter på bedre tider...