Livets modsætninger

Hvordan får jeg startet på bloggen igen?
Der er sket så meget...

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe
solskin og skyer de følges og ad.

skrev Kingo.

En tekst, der præcist beskriver mine følelser gennem de sidste par måneder.
Modsætningsfyldt...
Med tanker, der kører i parallelle spor og tider ikke kan finde ud af rundkørslen.
Nætter med alt for god til til at reflektere over livet..
Tanker om alt det, der er sket i mit liv...
Forsøg på at skabe orden i kaos...

Alt for mange ord...

Jeg fik nøglerne til min nye lejlighed og flyttede ind 1.12.2020.

Sideløbende med glæden over min ønskebolig blev mor mærkbart svagere.

Dejlige lyse rum.

Badeværelse med varme i gulvet..

og egen vaskesøjle!

Jeg pakkede ud og fik mig indrettet..

Der kom gardiner op, så mit hjem blev "klædt på"

Samtidig blev hjemmehjælpen hos mor optrappet og der var flere opgaver og besøg hos hende.

Der blev stille og roligt pyntet op til jul.

Jeg fik gulvtæppe i stuen, det gav mere samling og hygge i tv afdelingen.

D. 19.12.2020 havde mor en god dag og hun kom op og så mit nye hjem.
Hun glædede sig på mine vegne.

Vi hyggede os over en kop kaffe og de hjemmebagte småkager, jeg havde fået i kalenderpakke af Gitte.
"Mmmmhh... rigtigt fedtkager... de er go'e!"

Julen stod for døren...

D. 23.12.  var jeg oppe med krans og lys hos Erik.

Jule"aften" blev holdt hos mig.

Vi samledes og holdt jul kl 13.
Så mor havde flest kræfter og kunne nyde at være sammen med os alle sammen.
Vi havde en hyggelig jul. Masser af snak og smil. Dejlige gaver.

Gitte havde syet store patchwork tæpper til drengene og mor/mormor fik et lille til over knæene.

Og hun er i gang med et lille tæppe til mig 🤩

Jeg nød mine gaver. 

De var alle på ønskesedlen.

I mellemdagene blev mor/mormor dårligere.

D. 29.12. blev hun akut indlagt med en alvorlig infektion (ikke corona).
Trods behandling kunne hendes krop ikke klare det længere og d. 7.1. 2021 sov hun ind om morgenen.

Hun blev bisat d. 12.1.2021 med smukke blomster omkring kisten.

96 år.
Et langt og godt liv fik hun.
Ikke uden livets modsætninger.
Den generation havde også sine udfordringer.
Men mine forældre fik det bedste ud af de muligheder, de havde.
Jeg havde et godt og trygt hjem.
Og børnene et par højt elskede bedsteforældre.

Nu kommer hendes navn også på stenen.

I mine parallelle tankespor løb også minder om Erik. 
Om vores sidste jul i 2020.
Og sorgen, da han gik bort d. 6.1.2020.
Bisættelsen d. 11.1.2020...

Nogle dage var der plads til tårer.

Nogle dage kunne jeg samle fotos fra ture og mindes med et smil.

Og så er der alle de praktiske og formelle opgaver, som bare skal løses.
Efter to flyt på 6 mdr. har jeg denne gang valgt, at lade ALFA tage sig af både oprydning og rengøring af lejligheden, så den er klar til syn og aflevering af nøglerne til boligselskabet.

Vi har hver taget de genstande, der betyder mest for os i forbindelse med mor/mormor.
En gang skal vi mødes og kigge billede og fordele de smukke kniplede /broderede ting, hun efterlod i skufferne.

Så kan jeg snart lukke det kapitel.
Og vende blikket fremad.

Prøve at finde fodfæste.
Fokusere på livets goder.

Tænde et lys og huske ....

Kærligt farvel

Det blev en god dag....

Det betyder meget at få en smuk mindehøjtidelighed.

Der var så smukt i kapellet. 

De mange buketter op ad gangen og rundt om kisten fulgte Erik på vej. 

Han elskede blomster og naturens gaver. 

Vi havde ønsket blomster til kisten med stemning af en sommerbuket, som Erik kunne have plukket til mig. 

Og det blev så fint. 

Præsten, Martin Boje Christensen, holdt en personlig og varm tale, som vi havde ønsket det. 

Han havde så fint fanget alle nøgleordene i vores lange snak ved spisebordet her hjemme.

Det blev en hyldest til mennesket Erik og det liv, han har levet sammen med os.

Valget af dagens tekst, var godt. Der var lys og løfter i. 

Sindsro-bønnen passede lige ind i hjertet hos os alle.

Også hjemme er der blomster til trøst....

Jeg er glad for mindesammenkomsten. 

Der var en fin stemning og snakken flød i hele lokalet. 

Der var de små snakke rundt ved bordene, minder og anekdoter, der alle tegner billedet af den Erik, vi kendte.

Peter og jeg var henne ved ceremoni pladsen og se alle blomsterbuketterne lagt smukt op.

Det blev et farvel i Eriks ånd og som vi ønskede os det.

RIP Erik 💕

Der er en tid til at tie....

Midt i vores egen sygehusrutine skulle vi til bisættelse i Sønderborg.
Afsked med min tante.
En sej sønderjyde sov ind efter et langt og slidsomt liv med familien i centrum.
Børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn var med.
Smukt, enkelt og gribende.
Tid til at tie. Tid til eftertanke.

Lørdag formiddag var jeg på egotrip til Kibæk Strikkefestival

Lille, men hyggelig.
Velbesøgt.
God stemning.

Der var da nok at se på...

Finurligt pyntet op!

Jeg fik nogle Addi rundpinde i "guld" med hjem og noget bomuldsgarn til mor.

Derfra tog jeg ind til Herning Centret og osede lidt rundt.
Shoppede lidt...

Der var tid til et syndefald!

Jeg havde en aftale med Gitte.

Vi ville til Ferie for Alle og søge inspiration til ferie/overnatning i Danmark

Klog af skade:
Husk hvor du har parkeret!!!

Vi fik et par hyggelige timer.


Hilste på den lille ugle hos Silkeborg Ørnereservat.

Peter så billedet og sagde: Transformer owl
Og viste os filmen på YouTube. En ugle i 3 versioner!!! Virkelig morsom.

Vi var rundt og snakke med forskellige campingpladser.
Jeg fik et gensyn med Nordstrand Camping i Frederikshavn...

I snakken med Hillerød Camping dukkede et uventet tonefald op: Hun var fra Åbenrå... og så fortsatte vi i det spor.

En pose brochurer senere var det tid at køre hjem og lægge planer...
Vi fandt bilen uden problemer 😉

Hjemme pakkede jeg min indkøb ud og satte batterier i...
Jeg havde købte Sirius lys, både fyrfads og et enkelt bloklys.

Jeg var så spændt på, hvordan jeg syntes om kunstige lys!

Her sat sammen med to ægte stearinlys.

De er bestemt godkendt. Bloklyset har et smukt skær og en behagelig "levende" flamme.
Den er endda til fjernbetjening med timer i!

Fyrfadslysene er også fine. Naturligt lysskær.
Jeg havde købt nogle billige; de virkede bare som om der var en løs forbindelse, der stod og blinkede!
Ud med dem...

Ingen sod og os.
Bare aftenhygge med levende lys!

Dagens overskrift er fra For at tænde lys af Lars Lilholt.
Jeg hørte den første gang, da Gitte rejste fra Efterskolen.
Jeg synes, den er så smuk...

Efterår... skønhed og melankoli.

Der har været stille her ...

Når livets skrøbelighed trænger sig på, er det svært at finde ord.
Det er svært at finde fodfæste...
Der går mange tanker gennem hovedet.

Storådalen er et godt sted at sidde og filosofere.

Og på gåturen kan jeg nyde naturens skønhed .

Det går fremad med mor.
Hun klarer igen sig selv med vask og påklædning.
Klarer madlavning; får "madpakker" til at varme fra os...
Vi kører over til købmanden og så kan hun selv tage de varer hun har på huskesedlen.

Storvasken klarer jeg, klatvasken klarer mor.

Viljen til "kan selv" vokser i takt med at mobiliteten bliver bedre.
Det er dejligt at se.

Det svære er, at jeg jo indser, at vi ikke lever evigt.
Det ved vi... men jeg tror, at der indeni os er et lille barn, der ikke vil se det...

Man bliver ældre... voksen... og måske så heldig at blive ældre, før man skal acceptere at ens forældre ikke altid er her.

Jeg har været priviligeret at have mine forældre, til jeg blev voksen...
Far sov ind i 1999, pludselig, uden forvarsel eller sygdom.

Jeg måtte fortælle mor, at jeg skulle til bisættelse...
"Ja, den vej skal vi jo alle.." sagde hun."
Ja... det er mere måden, vi grubler over...
"Ja, jeg håber, det sker lige som med far (min far)... Jeg vil så nødig ende som bedstemor (hendes mor). Det var så trist at se hende så dement."

Vi tager en lille alvorlig snak, når det falder for.
Hun har også fortalt om sine yndlingssalmer.

Og hver gang går der en splint af mit hjerte.

En trist og våd September er slut.
Det har rusket og regnet....

Vi har taget hul på oktober og efteråret..

Vi kryber i ly og venter på bedre tider...

Anemonekoner og familien i nordjylland

Alle anemonemænd
med stilk og blomsterkrone
har en lille sød og venlig
anemonekone.
(Halfdan Rasmussen)

Når familien er spredt fra syd til nord, er Facebook det nemme mødested, hvor oplevelser og billeder deles.

Her havde jeg set billeder af egern og gule anemoner og konstateret, at jeg havde gule anemoner, men ikke egern!

Ihhh, hun havde ikke gule anemoner, men nogle flotte lilla... Kan vi bytte???
Jo, absolut...Vil du have nogle af vores lyse blå/lilla?
Aftalen blev, at vi skulle bytte anemoner....


Turen gik til Nordjylland i en trist anledning.

Det er svært, uanset om det er nær familie, venner eller nogen man kender...

Kirken var fuld, der var blomster hele vejen ned ad kirkegulvet...
Man sidder der og tænker på det liv, der er slut, - det menneske man nu savner i kredsen, - det fællesskab, der nu kun er minder... 
Så er det svært at sige farvel.

Det var uventet og pludseligt, at vi skulle tage afsked med min kusine.
Jeg blev meget rørt, da en af børnene kom og fortalte, at hun havde fået det sjal, jeg havde strikket til hende, med i kisten. Hun havde selv valgt Lilla Blomst og var meget stolt af det. 
Et sjal med lilla nuancer, som vores anemoner...

Begyndelser og afslutninger.... bisættelse og broderier...

Begyndelser...

Som at købe nyt tøj og prøve at skabe en sammenhængende garderobe...

Bluse, bukser og støvler passer sammen med to tynde bluser, flere bukser og en bluse mere.
Planen er en bluse mere og et par "pæne sko".

Begyndelser...
Som at bruge sin nye(brugte) symaskine for første gang...
Lære at spole...
Lære at tråde nålen med maskinens nåletråder...
Prøve at lade være med at rode efter håndtag til trykfoden; denne er med elektroniske knapper...
Og med en knap til at klippe tråden, når man er færdig..

Lege lidt med programmerne....
Zig zag, buer , elefanter og folkevogne....
Vi skal nok få det sjovt sammen!!!

Og så fik jeg også lagt Eriks bukser op!

Afslutninger....

Vi skulle til bisættelse...
Familiesamling på Eriks side.
Tid til eftertanke om livet og døden.
Og om at være noget for nogen, om at sætte spor i hinandens liv.
Tid til mange muntre minder om ham, vi sagde farvel til.

Jeg fik også afsluttet mit svendestykke...
Projektet Skagen posen, som jeg startede med på Skals i uge 38.
Endelig fik jeg broderet alle ordene på bagsiden.

Det har været spændende og udfordrende og sjovt at arbejde med de forskellige sting.

Jeg er stolt af resultatet.

Posen skulle monteres.
Nu er jeg glad for min Pfaff med overtransportør.
Den syede foret sammen uden rynker.

Så skulle jeg bare sy inderposen i og montere lynlåsen.

Jeg har syet en strop i i begge sider, så posen kan hænge i en taskekrog.

Nu er den klar til at komme på tur....