Viser opslag med etiketten planer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten planer. Vis alle opslag

onsdag den 3. januar 2018

Heftigt snevejr og herligt samvær

Jeg troede næsten, at vi skulle sne inde i formiddags...
Det sneede helt tæt med store snefnug og alt blev hvidt på kort tid.

Heldigvis gik det over i regn...
og vejene var rene...
så jeg kunne mødes med rejseveninderne.

Vi hyggede og lagde planer, mens de sidste julegodter blev fortæret.

Vi ser frem til 3 ture i teatret hen over januar og februar...

Det er vigtigt med socialt samvær hørte jeg i Sundhedsmagasinet.
Nu har jeg fået dagens dosis.😉

Hjemme sidder jeg og kigger på disse kasser.
Der er gravet frem under sengen, hvor de havde været "på lager" i adskillige år.

Der var en plan om et slumretæppe..

Jeg tror, jeg må i gang med synålen igen.
Jeg trænger til afveksling fra strikketøjet.
Min højre skulder er træt...

Jeg har gang i en blå blue af Alpakka Silke.
For 3. gang...

Den blev for stor og for lille og nu prøver jeg en gang til...

Det er et let/vægtløst og "hjernefrit" strik indtil videre...

Jeg var begyndt på Fez... men jeg er kørt træt i mønsterstrik lige nu.
Noget jeg troede aldrig kunne ske!

søndag den 8. januar 2017

Når motion er et aktivt tilvalg....

Altså... jeg skal ikke pudse glorien... slet ikke...
Jeg er magelig af natur.
Den gang jeg var sygehjælper, cyklede rundt til alt og havde tre små børn, jeg rendte efter (for jeg kunne ikke høre, hvad de lavede) var motion ikke noget tilvalg... det var et vilkår!
Men nu er jeg uden for arbejdsmarkedet.
Børnene er store og flyttet hjemme fra forlængst.
Der er ikke nogen grund til at flytte sig... alt for meget...

Det kræver en indsats at snøre skoene!!!

Birgitte Nymann har lige givet mig forklaringen på hvorfor det er så svært....
dit instinkt siger at du skal tage den med ro. Og det er også dit instinkt, der er i fuldt sving, når du diskuterer med dig selv om du skal træne eller ej. Instinktet siger; der er ingen grund til det, der er ingen fare på færde. 

Januar er typisk en måned for nytårsforsætter...
Det her er ikke et forsæt...

Jeg har Endomondo på mobilen.
Den kan indstilles til meget...

Planen er at registrere mine gåture og huske at drikke to flasker vand hver dag.
Hensigten er en bedre grundform og større velbefindende.
Motivationen må være at se kilometrene tikke ind..
At det nytter noget...

Foreløbig er jeg kommet godt i gang.


Mobilen registrerer også mine skridt.
Det er lidt sjovt at kigge på alle de optællinger.
Jeg har en Omron skridttæller i min bukselomme.
Den stoler jeg mest på.
Den følger mig hele dagen; jeg har trods alt ikke mobilen med mig konstant.

Jeg har p.t. en Iphone 6S+, som jeg har arvet.

Den har en app; Sundhed.
Der kan registreres en masse via diverse apps + et Apple Watch.

Jeg bruger bare siden Aktivitet, som pædagogisk starter med:
Sid mindre ned. Bevæg dig mere. Motioner....

Så er det sagt!