tirsdag den 20. juli 2021

En lille omvej på vejen nordpå...


Jeg kørte op til Aalborg Zoo på min vej til Nordjylland på familiebesøg.

Der var kø ved indgangen... 
Effektiv Covid fremvisning og videre...


Det er sjovt at betragte både dyr, dinosaurer og de mange børn, der er dybt optaget af alt det, der foregår.


Der er en udstilling om Dinosaurer i 1:1 størrelser...

Det giver lige et andet indtryk at gå under Dino frem for at se billeder i en bog!


Mammutten og de andre urtidsdyr har deres egen afdeling.

Man føler sig lille!


Elefanten er en mere kendt størrelse.
Den nød et støvbad.

Billederne er klip fra en video taget med S21 Ultra.
Det er imponerende at kunne hive stillbilleder ud med en dedikeret knap på skærmen!


Jeg legede med kameraet...
Billedet er på 26mp, men er komprimeret til 1600 for at jeg kunne bruge den.


Beskåret og stadig acceptabelt.


Foto fra savannen


Og beskåret...

Jeg har ikke fortrudt, at jeg skiftede mobilos!


En tur på det lille hus er en speciel oplevelse i zoo!


Påfuglen spillede op til publikum...
Og fruen med unger...

Pakkede sammen og svansede videre... ligeglad med hunden der hev i snoren...

Jeg forlod Zoo....


Og kørte videre nordpå.
Jeg ville gerne være turist i Sæby, før jeg skulle ud til familien.

En tur i gaderne i midtbyen...
Og en garnbutik!
Den kunne jeg da ikke gå forbi 😇

En rigtig fin butik. 
Lys, indbydende. God service.

I finder den også på Facebook og Instagram...


Videre til stranden og havnen. 

Gamle minder om somre med sol og leg.
Om dage på stranden og aftener, hvor vi legede "spark til bøtten".. Eller "Antonio", når bolden blev kastet over huset...
Vi havde en frihed til at udfolde os, -og komme galt af sted somme tider..
Plaster på og en erfaring rigere!


Havnen var en fiskerihavn med fiskepakkeri i de hvide huse og hyttefade neden for trapperne.

Nu er de lavet til boliger.

Og havnen er fyldt med lystsejlere... i en størrelse der får det til at ligne Puerto Banus!

Og de er ved at udvide havne til det dobbelte...


Bagom og op til kirken, hvor mange i min familie er blevet døbt, konfirmeret, viet... begravet fra..


Det er en gammel klosterkirke.

Restaureret i flere omgange, så den fremstår virkelig smuk.


Med flotte kalkmalerier.

Munkestole oppe i koret..


Og grafitti er ikke en ny opfindelse.. Den gang snittede drengene navne og skibe ind i træbænkene..

Det blev tid at tage på besøg.
Dejlig at gense familien efter corona, lockdown og begrænsninger.


Efter kaffe og nybagte vafler, mmmmhhh. kørte vi en tur på havnen for at se havneudvidelse og jeg hørte om de mange nye planer for byen.

En smuk sommerdag med sol og lune vinde.

Ihh, hvor jeg nød det.

Efter et lækkert aftensmåltid vendte jeg snuden mod syd.

Træt og mæt af indtryk!

Så jeg måtte tage en dag med hjernepause og genopladning idag!

søndag den 18. juli 2021

Mere indretning og mange oplevelser

En tur til IKEA...

I min nye bil 🤩
Jeg har skiftet Suzuki SX4 ud med en Toyota Yaris.
Jeg handlede hos STS Biler i Holstebro. 
De var meget hjælpsomme i forbindelsen med handlen.
Deres service er rost i høje toner af andre kunder.

Jeg fik vist de basale ting i bilen. 
Fik en flot buket blomster og så kørte jeg ud i verden!

Så efter overdragelse og optankning, kørte Gitte og jeg til IKEA i Århus og shoppede kasser mm.


Bilen er skøn at køre i.
Det er en fornøjelse at tage på tur.

Men der er også meget nyt at lære!
Manualen bliver nærstuderet efter hver tur..
Hvor sidder dit... Hvordan virker dat...

Endnu tur til Viborg blev det til.


Jeg fik taget ny høreprøve.
Og taget afstøbning til formstøbt tip i hvert øre.
Jeg er meget spændt på hvordan det bliver... efter at have brugt små bløde gummidutter i mange år.

Men der er brug for mere lyd ind i øret. Så nu prøver jeg...


Kasserne fra IKEA turen er jeg begyndt at tage i brug.

Flere hylder i skabene..

Og en kasse til gavepapir, bånd mm, der kan skubbes ind under sengen.

Det gav mere gulvplads i krearummet , da den store plastkasse kom væk.


Lørdag var jeg til globryllup på rådhus sammen med Gitte.
Vi fik alle lov at komme ind og overvære vielsen.
En munter og uhøjtidelig oplevelse.

Efter alle underskrifterne var der flag, sæbebobler og ris, som var udskiftet med hampefrø, uden for.


Og parrets bil var blevet smukt pyntet...

De skulle videre til foto og så til fest.

Vi kørte ud med gaverne og videre hjem til Gitte.
Nu er vi SÅ spændte på, hvad parret synes om vores påhit!


Gitte ønskede hjælp til at samle sit spisebord.

Jeg var nu bare fotograf og holdvedmontør!


Hun fik det samlet efter adskillige grynt og udtalelser om IKEA vejledninger!!!

Det er et dejligt stort bord... to plader, der kan gemmes under bordpladen.

Nu kan hun invitere alle veninderne..
Eller lægger stof op til patchwork klip...


Det fylder ikke meget i stuen, når det er skubbet sammen!


Jeg fik samlet de små hylder i TV reolen.

Nu leder jeg efter nogle brede , lave bokse til CD'erne.


Jeg sad og tog billeder med min nye mobil.
En Samsung S21 Ultra.
Eksperimenterede med Zoomen!!!!

Hmmmm... Den kan noget!

Jeg har abonnement hos Telenor. Et switch abon. Så efter et år kan jeg aflevere den gamle, i god stand, og skifte til en ny mobil.

Så slettes afdragene på den gamle og jeg går over til at betale af på den nye mobil.


Jeg kiggede ud fra Svalegangen...

Jeg skrev, at jeg havde fået ny mobil:
"Forkert!!!! Du har købet et nyt kamera, der også kan ringe, sms’e, maile og surfe internet."

Nu øver jeg mig i at udnytte mulighederne i kameraet...
Prøvede at optage video.. og klippe still billeder der fra.
Der funker også!



Strikker p.t. på Friday Tee, til en langærmet version, inspireret af lindse.dk på Instagram


Et godt mønster og fint design.

OG uden mohair!

Garnet er en fin merino fra lageret...

Den er nået ned til ribkanten nu.


Hov.. der er to afstandsmuligheder på selfies!


Det skal prøves...


Jeg er faktisk færdig med Zipper sweateren.
Den ligger og venter på en vask og en lynlås!

Den får et indlæg for sig selv, senere!


onsdag den 7. juli 2021

Ikea ingeniører og tur til havet...


Så blev det pludselig Juli!

Jeg har haft Gitte hjemme og hjælpe med at samle Ikea reoler og skab.

Her er nogle før/billeder..


Søren satte låger i skabene og fik sat knagerækker og spejl op i entreen. Det gav luft i rummene og mere orden i entreen.


En gåtur i Lystanlægget gav frisk luft og ny energi.

Vi morede os over ænder og ællinger.


En ekstra hylde til skabet gav bedre udnyttelse af pladsen. 


Eriks grønlands kajak kom ind og stå mere beskyttet.

Flere hylder er sat på ønskesedlen til næste IKEA togt!


Det slankere skab i køkkenet gav også mere luft og plads.


Skuffeelementerne fik jeg selv samlet 😇

Nu er der planer for et par elementer med hylde tilCD'erne


En tur til Høreklinikken i Viborg og nye muligheder mht. høreapparater... Måske operation med CI (Cochlear Implant)

Jeg skal have taget en ny høreprøve og så afventer jeg konklusionen fra de kloge hoveder.

Høreapparaterne er 4 år, så det er tid at skifte.
Snakken går på hvilken type, der passer bedst efter drop i hørelsen på højre øre...

Jeg er spændt på, hvad vi kan finde frem til!

(tegnet frit efter hukommelsen!)


Det er nu praktisk med en altan!
Voksdug og nogle aviser...

Og så fik jeg, efter længere tilløb, ompottet/omplantet mine blomster.

Det var tiltrængt.
Rodnettet var næsten kompakt.

Jeg havde undladt at vande, så jorden var næsten tør og nem at slå af, ryste af.


Nu er der plads omkring planterne igen.

I sammenplantningen fjernede jeg den lille kalanchoe, så kunne der blive bedre plads til de to andre...

Tilfredsstillende at få det gjort!!!

Og efter en grundvanding står de fint..
Ingen der hænger med bladene.


I går var jeg på den årlige tur til Årgab.
Til møde med veninderne i sommerhuset.

Vi nåede en travetur op over klitterne...


Udsigten er skøn fra toppen.

Sommerhusene ligger i læ for vestenvinden.

Surferne nyder ferien på vandet i Ringkøbing Fjord.






















Jeg er fascineret af naturen på den smalle strimmel sand mellem fjord og hav!


En skøn strand at gå på.
Fast og jævn.


Et par havkajakker var på tur...

Vi foretrak nu fast grund under fødderne!


Og så måtte vi op over klitterne for at komme retur...

Stairway to heaven?

Jeg nød duften af hav, sand, klit og planter.
Helt særegen for klitlandskaberne.

Frokost, kaffe og så gik det hjemad igen.