Onsdag have jeg en aftale med strikkeveninde Helle.
De andre ville se Christiania og Vor frelser kirke... og gå tur i byen.
Jeg tog bus og tog og mødtes med Helle. Det er så dejligt at mødes, når vi har chancen... ellers er der jo langt fra Holstebro til København for en kop kaffe!
Vi kørte til Greve museum for at se udstillingen
Hvem sagde broderi?
Spændende dogmebroderi med mange teknikker.
Fascinerende at se virkning af farver, former, teknik og materialer.
Ved siden af er en udstilling med hedebosyning... åh, det var også fantastisk.
Her fire pyntehåndklæder.
De blev hængt op på alkoveforhæng til fest og genskinnet i det fine hvide lærred fra de levende lys gjorde rummet lysere.
Så stort et arbejde fra hørplante til lærred og tråd!
Så fin syning og så mange teknikker der ligger i det.
Der var kunst i gården...
En frokost og mere snak over fisk og perlebyg.
Nu var det tid at køre retur til Amager. Vi ville nemlig også besøge Rasmilla. Det viste sig, at hun havde fødselsdag... STORT TILLYKKE!
Jeg havde taget billeder af ideer til projekter...
Og købte garn til Mosaikker og Fez fra Masker fra Marrakech.
Der var rabat på Highland/Isager. Men desværre ikke nok af en alpaca... den må jeg se om den hjemlige garnpusher kan levere. Men jeg fik en skøn pose med garnguf med...
Vi sluttede på kaffebar.
Kaffe og en halv cookie til hver... og mere snak.
Til sidst måtte vi sige farvel, for jeg havde en aftale med Annie!
Vi skulle spise ude...
På Le Basilic; fransk restaurant, hvor tjenerne ikke talte dansk.... dog engelsk!
Jeg plejer godt nok ikke at skrive om måltiderne, men de har været en del af oplevelsen på denne tur...
Traditionel provencalsk suppe, laks med en havesyre sovs, kaffe créme med hjemmelavet is og drys af sprøde hasselnøddekiks, caramel og armagnac.
Det smagte godt!
Veltilpasse gik vi over gaden til Det ny teater og kom op på pladserne på scenen.
Man må jo ikke fotografere under forestillingen...
Så det er pausebilleder!
Det var en stor oplevelse at sidde så tæt på skuespillerne. Kunne se mimik, kropssprog og jeg kunne mundaflæse talen det meste af tiden.
Det er jo en skøn musical med masser af god musik, festlig optræden og muntre indslag.
Maria Lucia er skøn som Annie og Carsten Svendsen, som Frank Butler, spiller godt op til hende.
Asger Rehers lakoniske Sitting Bull bringer smilet frem...
Med hovedet summende af gode musik kunne vi gå om til busssen og tage hjem...
Endnu en dejlig dag....