Et paradoks!

Det er da et paradoks, at hørehæmmede synes, at lyden er for høj!

Jeg var til et arrangement med vores lokale Høreforening i Scala Bio.
Der er kommet teleslynge i alle salene.
Man får udleveret en halsteleslynge med modtager på og kan så selv skrue op/ned for lyden.
Fidusen er, at lyden så streames direkte i høreapparaterne, så man bedre kan høre tale.
Talen er en stor udfordring; især når der er underlægningsmusik og/eller aktionlyde samtidig med tale.

Vi så Dronningen. Den nye danske film med Trine Dyrholm i hovedrollen.
Her er mest tale og spredt underlægningsmusik.
Der tales også svensk, men det er tekstet!

Og så opstår paradokset...
Lyden i biografen er så høj, at jeg ikke kan skrue langt nok ned til at finde et behageligt niveau.

Med et høretab kommer også en lydfølsomhed. Højt lydniveau er ubehageligt, giver hovedpine... stresser... Og jeg bliver så træt i hovedet.
Høreapparaterne reagerer også ved at lukke af for noget at lydtrykket og så bliver jeg høreforvirret... for hvad et biografens lyd.. hvad er høreapparaterne.. og hvad er min hørelse?

Man arbejder på at skille talen fra alt det andet lyd i lydsporet, så det kun er talen, der sendes i teleslyngen. Det vil være rigtigt godt, hvis det kommer.

Faktisk har jeg tit lyst til at tage al teknikken af og bare "nøjes" med det min hørelse kan levere.
For det er det mest behagelige.

Snakken efter filmen, om folks udbytte ved hjælp af teleslyngen, viste også, hvor forskellige høretab og hørebehov er.
Nogle syntes, det var lige i øret!
Nogle havde problemer med underlægningsmusik... andre med børnenes stemmer.. andre med skelnetab...

Hovedindtrykket var dog, at det var en hjælp... men træerne vokser ikke ind i himlen!



Filmen var god. Den er en stærk film...  der er mange dilemmaer og svære valg og stærke følelser.
Billedsiden er smuk, godt klippet. Man kommer tæt på ...
Skuespillerne leverer en fantastisk præstation...
En film, der sætter spor...

Det blev en poncho...

Jeg kunne jo ikke lide den klokkeformede poncho....

Jeg bliver totalt lukket inde i "osteklokken".

Ny poncho på pindene...

Eksperimenteret med top down og vendestrik over skuldrene.

Havde en plan om knapper i siderne, så den kunne bruges som en lille tæppe over benene...

Men det gik jeg væk fra!
Knapper betyder punktvist træk i materialet.

Jeg vil have en pæn sidesøm!

Den blev lidt slankere i snittet end påtænkt.

Jeg kan godt lide en løs poncho.
Men denne er fin til at varme om kroppen.

Den måler 69cm over skuldrene og 59cm ved nederste kant.
Den er 65 cm lang.

Vægt 265g
Strikket af supersoft fra Holst garn på p 3 og 3,5.
Navy Heather og Bleached White.

Der er lavet slids i siderne..
Som en pæn detalje.

(de hvide prikker er mine maskemarkører... da jeg skulle beslutte, om der skulle knapper i eller ej!)

Det er også nemmere at finde lommerne!

Jeg er ret godt tilfreds med min nye version af poncho med Nordiske stjerner.

Også set bagfra!

Jeg lavede to små knaphulle midt for i halskanten, så jeg kan trække kanten til på en kold dag...

Her kan I se, hvor lang den var blevet...
og med ombuk som beregning på hvor der skulle syes og klippes.

En bivirkning ved at sy og klippe på tværs er, at den nederste kant gerne vil flane.
Jeg har ikke samlet op til kanten med det i tankerne...

Så kan jeg lære det!!!

Bagsiden af medaljen!

Monteringsomgange....

Der skulle syes og klippes op...

Og så kunne jeg prøve den...

Den var for lang...
Der kom lige en zig zag på tværs og  overskuddet blev klippet af...

Opsamling i kanten...

Efter fordelingsnøglen 3, spring 1 over....

Det bliver til mange masker!

Udtagning i hjørnerne...

Jeg vil gerne have kanten til at ligge pænt...

Ombukket bliver syet til på bagsiden.
Med let hånd, så der ikke kommer en stram søm...

Halskanten er strikket og syet fast...

Vaskemaskinen har overtaget arbejdet...

Der er forår i min have...

Det spirer og gror...
Står på spring til at blomstre...

Fine små skønheder mellem alt for meget ukrudt...

Mine påskeklokker er store i år.

Jeg tror, der skal plantes en lille gruppe af dem.
De står spredt nu.

Anemonerne er klar til sol og varme...

Jeg er så spændt på, om både gule og blå har overlevet mit haveomlægningsroderi!

Kejserbusken knejser med de lyserøde blomsterklaser.

Frosten tog en del, men de øverste blomster lyser op mod himlen.

Mariehønen Evigglad tog et lille hvil på en ministub.

Mirabelletræet står klar til at gå i blomst...
Jeg venter utålmodigt ... det er årets skønneste syn med de hvide blomsterskyer.

Jeg tror også bierne venter med længsel på et mere varieret menukort!

Denne havde meget travlt med bijobberi... den ænsede ikke mig og min mobil!

Det skal bare overståes....

Det med at pille op...
Det skal bare gøres, så man kan komme videre.

Ærmet blev pillet op i går aftes.

En wire blev trukket gennem trøjen lige under ærmegabet.

Tråden i rækken derefter blev trukket / pillet ud.

Vupti!
En over- og en underdel...

Strikket top down er overdelen klar til at bliver hyllet op, pillet op...

til 4 nøgler krøllet garn!

De blev kørt på haspetræet ind i mellem dagens køreture til sygehus og bassintræning.

Min kedel kom i brug, så garnet kunne blive dampet og glat.

Det er en evig kilde til fornøjelse at se krøllerne rette sig ud, når dampstrålen rammer...

4 fed glat garn klar til at komme på garnvinde og krydsnøgle apparat.

Fine garnnøgler og en halv trøje...

Nu skal jeg lige tænke/regne før jeg fortsætter på det projekt!

AOH i Middelfart, fredag d. 15.3.2019

Gitte og jeg kørte mod syd med Google maps som GPS og heldigvis for det...

Den viste os gennem Grejsdalen, gennem Vejle og ud på motorvejen på den anden siden af Vejle Fjord broen... som var spærret!

Centrum af Vejle var ved at få forstoppelse af alle se lastbiler, der ikke kunne nå over lyskrydsene hurtigt nok til at give flow..

Vi slap med 10 minutters forsinkelse og vi havde meget ondt af alle de mennesker, der sad fanget i køen syd for Vejle... vi kunne se 3 baner med biler helt ud til Skærup rasteplads!

Vi nåede frem til Lillebælt Hallerne i god behold og kunne se en pæn kø ved indgangen.

Med en online billet røg vi over i en kort kø og kom inden for til 3 haller med 70 stande med masser af garn, modeller, stoffer o.m.a.

Der var en workshop om farve og stil...

Det er utroligt, hvad leg med linjer  og skæringer i tøjet betyder visuelt.

På scenen fortalte Gitte Andreasen fra Gittea Patchwork om muligheder med nye skæringer til patchworkmønstre.

Jeg havde en stram selvdisciplin... men lidt kom dog med i tasken...

En god snak med Anni Gamborg om inspiration og ideer til kreative projekter.

Hun kan noget med ord!

Og de to bæreposer måtte med mig hjem!

Turen hjem foregik i tæt regn....

Så shoppeturen blev til HerningCentret.

Her forærede Gitte mig en smuk buket.

Blomsterfinhed!

De står og lyser op på spisebordet.

Jeg strikke som nævnt på noget helt andet nu.

Et projekt,.. der har ligget stille alt for længe..

Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor det blev sat på pause...

Men nu skal det gøres færdigt..

Der lukkes løst af og så er det klar til klip...

ÆÆÆÆÆVVV......

Det havde jeg ikke ventet!

Jeg har sammenlignet med Avisen hele vejen og målene har passet...

Men trøjen sidder ad H. til 😒

Uanset hvordan manden vender...!

Nu får den lov at ligge i kurven, mens jeg tænker.... og overvejer mulighederne.
Vægttabet har medført smallere skulderparti/overarme og derfor kan han ikke fylde trøjen ud 🙄

Plan B er lige nu, at sætte en wire gennem trøjen ud for ærmegabet og pille øverste del op.
Kroppen passer jo fint... og jeg er doven!
Så kan jeg strikke opad og tilpasse skulderpartiet.
Ærmerne kan derefter strikkes oppe fra og ned, så jeg er sikker på at de bliver lange nok!

Jeg strikker lige på noget andet og får distance til Eriks trøje...

Min Fredslilje er gået lidt amok i blomster...
Hele 8 blomsterstængler 😊